SOKU er det nationale videncenter for sonisk kulturarv. Centret er juridisk og administrativt underlagt og har hjemsted på Struer Museum. Centeret er stiftet af Struer Museum i partnerskab med Nationalmuseet, Sound Art Lab og Aarhus Universitets Center for Sound Studies.
Mange museer, forsknings- og videninstitutioner har de senere år rettet opmærksomheden mod lyd. Det står klart, at lyd og lytning i dag er en væsentlig del af vores kulturelle arv og identitet. Der er skabt store samlinger af radioudsendelser, musikudgivelser, folkemindeoptagelser m.m., nogle museer er begyndt at indsamle samtidens lyde, og lyd er efterhånden et centralt element i udstillingsdesigns overalt i landet. Det sansende menneske er i fokus – ikke blot for oplevelsen, men også for forståelsen af vores fortid, nutid og fremtid.
I vores arbejde forstår vi ’kulturarv’ som en dynamisk størrelse bestående af både materielle og immaterielle aspekter, der er meningsfulde for individer og grupper, og som skaber en følelse af identitet og tilhørsforhold. Sonisk (eller ’lydlig’) kulturarv er således både genstande – lydteknologier, instrumenter, lydmedier m.v. – og mere flygtige fænomener – kulturmiljøers klang, musiktraditioner, hverdagens lyd- og lyttepraksisser m.v., der bidrager til kulturel mening, identitet og tilhørsforhold.
SOKU er skabt med en vision om, at lyd og lytning får en central rolle i museers arbejde – og dermed i den brede forståelse af fortid, nutid og fremtid. Centrets mission er at samle viden om sonisk kulturarv og dele denne viden med aktører på museer, forsknings- og vidensinstitutioner.
Nationalt Videncenter for Sonisk Kulturarv har fokus på de tre centrale opgaver for statsanerkendte museer:
SOKU samler og deler viden, vi afholder seminarer og konferencer, laver forskning og indgår i nationale og internationale netværker. Vi driver et program for gæsteforskere og gæstekuratorer og eksperimenterer med samlingsudvikling, vidensudvikling og formidling for sonisk kulturarv.
Medarbejdere:
Faglig bestyrelse:
Helle Sigh, Direktør Struer Museum (forperson)
Jacob Eriksen, Leder Sound Art Lab (næstforperson)
Lars Højer, Vicedirektør Nationalmuseet
Morten Breinbjerg, Lektor Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
Bestyrelse for Struer Museum (med juridisk ansvar for centret):
SOKU’s etablerings- og modningsprojekt er støttet af Færchfonden og Struer Kommune.