KONFERENCE D. 14. AUGUST
Hvis du ikke allerede har gjort det, så sæt kryds i kalenderen torsdag d. 14. august 2025, da vi den dag afholder vores første internationale konference, Exploring Sonic Cultural Heritage.
Tilmeld jer her.
I dag oplever vi en ‘sonisk vending’ på museerne. Lyd bliver i stigende grad en integreret del af museumsoplevelsen: Vi bevæger os gennem designede lydlandskaber, lytter til fortællinger i øret og deltager i stemningsfulde iscenesættelser. Til tider træder lydene frem og præsenteres som ’udstillingsgenstande’: Som musik, som radio, som kunst – og endda nogle gange som hverdagslige lydlandskaber, der dokumenterer de sanselige livsbetingelser i fortiden.
Men forstår vi, hvad det indebærer at betragte lyd som kulturarv? Ved vi, hvad vi skal bevare – og hvordan vi gør det? Har vi de rette værktøjer og metoder til at gøre fortidens lyde hørbare for fremtidens lyttere? Og er vi teoretisk og begrebsligt klædt på til at nærme os fortiden som lyd?
Du kan læse mere om konferencen på vores hjemmeside.
De bekræftede oplægsholdere er:
- James Mansell - Professor of Cultural History and Sound Studies, University of Nottingham & Science Museum Group UK
- Jakob Ingemann Parby - Senior Researcher and Curator, Museum of Copenhagen
- Heikki Uimonen - Research Director & Docent, University of Eastern Finland & Meri Kytö - Lecturer at the University of Turku and Associate Professor, University of Eastern Finland
- Alcina Cortez - Curator and researcher, NOVA School of Social Sciences and Humanities
- Carsten Seiffarth - Independent curator and producer of sound installation art: soundforum — bonn hoeren, singuhr — projects berlin etc.
- Mariana J. Lopez - Professor in Sound Production and Post Production, University of York
Husk at vi har mulighed for at betale nogle netværksmedlemmers transport til og fra konferencen. Skriv til os, hvis du er interesseret i at høre nærmere om det ([email protected]).
BESØGSPROGRAM I STRUER D. 13-16 AUGUST
Generelt vil der i uge 33 ske mange spændende events i Struer. Vi har i SOKU derfor samarbejdet med Struer Kommune samt Sound Art Lab om at skabe et samlet program for vores faglige gæster, så det bliver muligt at mødes på tværs af de forskellige arrangementer i Struer fra d. 13. - 16. august. Du vil bl.a. kunne opleve ferniseringen på Julie Nymanns udstilling Fordelene ved at være ordblind d. 13. august samt Struer Tracks biennale for lyd og lytning d. 14. - 16. august. I kan finde besøgsprogrammet her.
Fællesspisning d. 13. august: Hvis I ønsker at deltage i fællesspisning på Struer Museum d. 13. august kl. 18 – 19.30, så bedes I tilmelde jer her.
Deltagelse i middagen er gratis, men der er begrænsede pladser, som bookes efter først-til-mølle-princippet.
SIDEN SIDST
SEMINAR
Mandag d. 7. april havde vi vores første seminar med temaet: Metoder, værktøjer og ressourcer i arbejdet med Sonisk Kulturarv. Seminaret blev afholdt på Struer Museum med 49 deltagere I kan læse rapporten skrevet af Jacob Kreutzfeldt.
FREMTIDIGE BIDRAG FRA SOKU
PRÆSENTATIONER I IND- OG UDLAND
22/8: “Demokrati begynder med at lytte”. Centerleder Jacob Kreutzfeldt i debat på Kulturmødet, Nykøbing Mors “Bag Plankeværket”, Kulturpladsen, kl. 12-13
4/9: “Lyd som Kulturarv” Jacob Kreutzfeldt i dialog med Seniorforsker og Museumsinspektør Jacob Ingemann Parby, Københavns Museum kl. 17-18.30
5/11: Lyd og Kulturarv: Hvordan tilgår vi historiens lyd? Jacob Kreutzfeldt og Museumsinspektør Mads Kullberg, Museernes Faglige Orienteringsmøde, Konservatorgruppen, Kolding kl. 15.40-16.05
7/11: Jacob Kreutzfeldt i samtale med montageproducent Rikke Houd om “montagen som litteratur”, Stege Bio kl. 19-21
PROJEKTER
Bytrommen i Struer
SOKU-teamet har kastet sig ud i et lille forskningsprojekt om bytrommer. Vidste du, at der på danske museer er bevaret 33 gamle bytrommer, og at disse trommer frem til en gang i første del af det 19. århundrede var en vigtig del af mange byers varslingssystem? Vi er nysgerrige efter at forstå hvordan disse trommer lød, og hvordan de fungerede og blev fortolket i sin samtid. Det vil du læse mere om i senere udgaver af medlemsbrevet.
VIGTIGE UDSTILLINGER OG INITIATIVER
- Københavns Museum har åbnet udstillingen Lyden af København og udgav i den forbindelse også bogen Lyden af Hovedstaden af Seniorforsker og Museumsinspektør Jacob Ingemann Parby.
- Rosenborg Slot har åbnet den immersive lydoplevelse Lyden af Rosenborg skabt af lydforsker Christine Jeanneret og komponist Martin Daske.

