SOKUs 2. netværksseminar samlede 42 deltagere på Struer Museum til oplæg og samtaler om lyd i kulturhistoriske udstillinger. Særligt var der fokus på initiativer, hvor lyd spiller en større rolle end blot som atmosfære i udstillingsrum. Hvordan kan man i udstillinger eller i andre formidlingssammenhænge sætte fokus på lyd og lytning, der ellers ofte befinder sig i periferien af opmærksomheden? Hvad virker og hvad virker ikke, når museer udstiller lyd? Og hvad er relationen mellem lyd og de genstande, der traditionelt er centrum for kulturhistoriske udstillinger?
Dagen bød på en indbudt keynote, en præsentation af lyddesignet i Struer Museums nye udstilling ”Bang & Olufsen – Lyd gennem 100 år”, samt 4 casepræsentationer fra medlemmer af SOKUs faglige netværk.
Vi startede med at lytte til lyden af Struer Museums gamle bytromme: en af museets ældre genstande, der er i en sådan stand, at man ikke længere kan spille på den. Trommen var for mere end hundrede år siden en central del af Struers kommunikationssystem: gennem byens gader lød trommehvirvler, når der var fare på færde, og når der skulle bringes information til borgerne, blandede trommemandens råb sig med lyden af faste trommeslag. SOKU’s Daniela Elneff havde nænsomt aftvunget bytommen den lyd, som det nu lod sig gøre med en samlingsgenstand, og spørgsmålet var om lyden kunne bringe os tættere på genstanden og dens historie.
Keynote: Eric de Visscher
Dagens keynote-taler var kurator og forsker Eric de Visscher, der gennem mange år har arbejdet med lyd og museer. Under overskriften ”The Resonating Museum” delte han centrale erfaringer med udgangspunkt i det seneste projekt, der bl.a. har resulteret i et omfattende soundscape til Musée du Quai Branly Jacques Chirac – museum for Frankrigs nationale samling af kunst og traditioner fra Oceanien, Afrika, Asien og Amerika. Musée du Quai Branly rummer en stor samling musikinstrumenter og museet har over længere tid udviklet en stærk interesse for immateriel kulturarv bl.a. med et performancerum og et stort lydarkiv. Gennem en omfattende proces, der involverede akustiske undersøgelser, etableringen af et lydkunst-residency foruden grundig kuratorisk og musikvidenskablig research, indsamling, håndtering af etiske og juridiske spørgsmål og ikke mindst tværfagligt samarbejde på tværs af museet blev der skabt et dynamisk soundscape, der i dag kan opleves i hele museets permanente samling. Her kan man høre musik og ritualer og dermed få et indtryk af den levende kulturarv, der knytter sig til nogle af de udstillede objekter (i montrer og bag glas – af bevaringshensyn). Eric de Visscher gav detaljerede indsigter i hvordan den samlede installation er opbygget: forskellige lag, typer af højttalere, sensorer m.m. og afsluttede sin præsentation med nogle mere generelle anbefalinger til hvordan man kan ”bringe lyd ind i samtalen med museer”. Hovedbudskabet var, at vi skal væk fra, at lyd tilføjes til udstillinger i design- og formidlingsfasen, for i stedet at tænke lyd – i form af arkivmateriale, rekonstruktioner, designs m.m. – ind tidligt i processen og på lige fod med samlingsobjekter, tekster, billeder m.m. Lyd som ”ad-on” kan let virke forstyrrende og måske endda anmassende, mens en samlet kuratering kan styrke fortællingen og trække vigtige perspektiver frem.
Eric de Visscher
Bang & Olufsen – Lyd gennem 100 år
Den næste præsentation kom fra SOKU og Struer Museum. Anne- Sofie Udsen, museumsinspektør på Struer Museum og projektleder for den netop åbnede udstilling ”Bang & Olufsen – Lyd gennem 100 år” og Daniela B. M. Elneff, lyddesigner og videnskabelig assistent i SOKU fortalte om deres arbejde med lyd på udstillingen. Her arbejdede de både med formidling AF lyd: med B&O som et billede på et lyttende samfund i en 100-årig udvikling – og formidling MED lyd: i form af lydfortællinger, lydlig animering af apparater, soundscapes m.m. Daniela Elneff gik i dybden med to forskellige designprocesser: Genskabelsen af braget ved sprængningen af B&O-fabrikken i januar 1945 og et generativt ”elektrisk” soundscape, der møder den besøgende ved indgangen og følger som en ledetråd gennem udstillingens lydfortællinger. Præsentationen gav et detaljeret indblik i designprocessen og åbnede for nogle af de centrale kuratoriske spørgsmål i relation til lyddesign til udstillinger – bl.a. spørgsmålet om balancen mellem historisk korrekthed og oplevelse, genstand og design m.m.
Anne-Sofie Udsen & Daniela Bretes Maciel Elneff
Lyden af København
Efter frokost fulgte fire case-præsentationer. Først præsenterede museumsinspektør og seniorforsker på Københavns Museum Jakob Ingemann Parby og docent på Sonic College UC Syd Birgitte Folmann en undersøgelse af publikums oplevelse af udstillingen Lyden Af København, der blev vist på Københavns Museum fra maj 2025 til januar 2026. Udstillingen byggede på et omfattende forskningsprojekt om lytterevolutionen i København ca. 1800-1920 og havde lyden som hoved-”genstand”. Samlingsgenstande, visuelt materiale, tekster og interaktive elementer blev alle brugt til at synliggøre lyd og lytning i det historiske København. I nogle rum – med temaet ”støj” – blev publikum badet i lyd, i andre – med temaet ”stemmer” – kunne lyden opsøges og fremkaldes med hørekopper og interaktive displays, og i endnu andre – med temaet ”stilhed” – kunne man fordybe sig i lytning via lukkede høretelefoner. Publikumsundersøgelsen bygger på observationer, interviews, walk-along’s m.m. Det indsamlede materiale var endnu under bearbejdelse, og en rapport herfra vil på sigt være at finde på SOKU’s webside. Men de foreløbige konklusioner pegede på, at publikum tager lyden til sig som et genuint historisk materiale, der styrker deres kropslige og sanselige engagement i udstillingen og i den historiske by. Men at lytning er en kompetence, der skal understøttes og opdyrkes med tydelig kuratering og vejledning. Museumsgæsterne risikerer at overse centrale elementer i udstillingen, hvis den teknologiske præmis for lytninger en uklar. Når det lykkes og publikum lytter opmærksomt, melder der sig hurtigt et spørgsmål om lydens autencitet: er det en historisk optagelse eller en rekonstruktion?
Jakob Ingemann Parby & Birgitte Folmann
Funktionelle museumsgenstande
Konservator Michael Højlund Rasmussen fra Konserveringscenter Vejle, berettede om en afdækning af rammerne for funktionel brug af museumsgenstande han har lavet sammen med Ditte Høj fra Industrimuseet. Udgangspunktet for afdækningen var den ny museumslovs fokus på ’samlingsudvikling’, og ønsket er at formulere retningslinjer for museernes balancegang mellem bevaringshensyn og den fornyede interesse for de immaterielle værdier, der kan knytte sig til samlingsgenstande: til genstandens funktion, håndværket og teknologien bag, den visuelle oplevelse, dens lugt og lyd m.m. Via studier af den lovmæssige ramme, af teorien på feltet, etiske retningslinjer og faglitteratur præsenterer Michael Højlund Rasmussen en række overvejelser, der bør indgå i museernes samlingspolitik og således ligge bag beslutninger om at tage samlingsgenstande i funktion, herunder særligt vurdering af risici og indsamling af dokumentation . Når det specifikt drejer sig om lyden af samlingsgenstande er det tillige vigtigt at gøre sig relevante kildekritiske overvejelser fx: kan man stole på at lyden af en genstand er den samme som oprindeligt? Og kan lagrede lydoptagelser gengives med en rimelig nøjagtighed, sådan at man hører nogenlunde det samme som i optagesituatinen?
Michael Højlund Rasmussen
Bryd glasset
Musikmuseet er nok det danske museum, hvor spørgsmålet om genstandene og deres lyd melder sig med størst styrke. Museet, der er en del af Nationalmuseet, har en omfattende samling af musikinstrumenter, der dækker over 3000 års musikhistorie. Genstandene er – pga. bevaringshensyn – i udgangspunktet ”ikke-spilbare”, men museet har også enkelte genstande, som publikum kan interagere med. Museumsinspektør Marie Martens og oplevelses- og læringsdesigner Ulla Hahn Ranmar fortalte om deres bestræbelser på at gøre fortidens instrumenter og klange meningsfulde for det moderne museumspublikum. Udfordringen er ”at bryde glasset” og at ”lade gæsten mærke forbindelsen med instrumenterne”, der ofte helt konkret befinder sig bag glas og afskærmninger. Med en række eksempler på brugerinteraktion via VR og bevægelsessensorer, lyd i rummene og kunstnerisk bearbejdning af instrumenternes lyd pegede de på produktive strategier i arbejdet med at formidle historiske musikinstrumenter.
Marie Martens & Ulla Hahn Ranmar
Musik som en sonisk begivenhed
Dagen afsluttedes med en præsentation af et nyt projekt, som vi ser frem til at følge: Raphaëlis. Klingende kulturarv i Roskilde Domkirke i tidlig moderne tid. Projektet er forankret på Det Kgl. Bibliotek (2026-2029) og har som det centrale forskningsspørgsmål, at undersøge hvordan man rekonstruerer og revitaliserer den klingende kulturarv, dvs. enhver form for musik, der er blevet opført og dermed har udgjort Roskilde Domkirkes soniske identitet i perioden fra reformationen til ca. 1800. Seniorforskere Bjarke Moe og Peter Hauge fra Det Kongelige Bibliotek præsenterede projektet og nogle af de centrale overvejelser omkring klingende kulturarv. Udgangspunktet er her ikke bevarede genstande, partiturer, lydoptagelser og instrumenter, men musikken som en lydlig begivenhed. Projektet handler om at forstå musikkens rolle i de begivenheder, der har fundet sted i Roskilde Domkirke fra reformationen og til omkring år 1800. Tesen er, at musikken var en del af et socialt, kulturelt og rituelt fællesskab: Den blev ikke til for sin egen skyld, men udfyldte en funktion i en større sammenhæng. For at forstå denne funktion vil forskerne i projektet blandt andet eksperimentere med opførelser og iscenesættelser i domkirkens historiske rum og det historiske orgel, og således skabe begivenheder, der på en gang formidler og afprøver den soniske kulturarv.
Bjarke Moe & Peter Hauge
Seminaret gav rigtig mange gode svar på spørgsmålene om hvad der virker, når man udstiller lyd. Takket være friske publikumsundersøgelser og konkrete hands-on erfaringer fik vi indsigt i nogle af de overvejelser, der er centrale, når lyd og lytning skal være en meningsfuld del af en kulturhistorisk udstilling. Fælles for bidragene var, at lyden i rykker op på opmærksomhedsskalaen: fra at være baggrund (eller bare fravær og stilhed) til at blive et vigtigt element i forståelsen af et emne. Hver især gav bidragene også bud på, hvad lyd i udstillingsrum kan bidrage med: Lyden kan sætte genstande i spil, den demonstrerer et potentiale i genstande, en kvalitet, som ellers vanskeligt erfares i de skrøbelige og til tider kostbare genstande, lyden kan engagere os, den kan orkestrere eller iscenesætte begivenheder og kulturer, den udfolder og involverer os i sansehierarkier, ideologier og distinktioner, der opererer dybt i en kultur.
Bemærk at denne rapport fra seminaret er udtryk for personlige læsninger og indtryk, og ikke på nogen måde kan tages som fuldstændige eller fuldt korrekte gengivelser af seminaret og de forskellige bidrag.
Jacob Kreutzfeldt