lydoplevelse

Apollon Bio, Struer

tirsdag den 16. juni 2026
16.30 - 17.30
Afholdt

Lanceringsevent: Jagten på Lyden – en ny podcast fra Struer Museum

Podcast_cover

Vær med, når Struer Museum præsenterer den nye podcast-serie Jagten på Lyden i Apollon Biograf tirsdag d. 16. juni kl. 16.30.

Jagten på Lyden er en serie fortællinger om de lyde, der omgiver os. Til lancerings-eventet skal vi lytte til det første afsnit om Kirkeklokker. Her begynder jagten oppe i Struer Kirkes klokketårn, hvor organist Jørgen Kleon Jeppesen fortæller om klokken og dens betydning. Jagten fører os rundt i landet og til sidst tilbage til udgangspunktet.

Efter ”lyttebiografen” er det muligt at stille spørgsmål til folkene bag, og der serveres et glas bobler.

Herefter kan du finde seriens to første afsnit på Struer Museums hjemmeside og på alle større podcastportaler.

 

Jagten på Lyden – en podcastserie

Tag med på jagt efter historien bag lyden. Suset fra vestenvinden, kirkeklokkens klang, den lette knitren fra  elskabet - intet er for småt til at vække den selv-erklærede lydnørd Daniela Maciel’s  interesse. Med spidse ører, avancerede mikrofoner og en god portion nysgerrighed zoomer hun ind på hverdagens lyde og folder historien ud, så du fremover lytter anderledes til verden.

 

Jagten på Lyden – Afsnit 1: Kirkeklokker

Kirkeklokker hører du sikkert hver dag. Men hvornår lyttede du sidst rigtig efter? I første afsnit af Jagten på Lyden jagter vi historien bag en lyd, vi alle kender – men måske aldrig rigtig har lyttet til.

Jagten begynder oppe i klokketårnet i Struer Kirke, hvor organist Jørgen Kleon Jeppesen lader lydnørden komme tæt på klokkespillet. Den fører videre til kirkeministeriets klokkekonsulent Per Rasmus Møller i Grenaa, som ved alt om, hvad der gemmer sig i en klokkes klang. Og undervejs opdager lydnørden, at selv velkendte lyde bærer på meget mere historie, end man skulle tro.

Vært og produktion: Daniela Bretes Maciel Elneff

Historiekonsulent: Mikkel Ellersgaard Sørensen

Redaktion: Helle Sigh (ansvarshavende) & Jacob Kreutzfeldt

 

Dørene åbner kl. 16.00

Billetter til lanceringen kan bestilles her.

 

Tak til Færchfonden, Apollon Bio og til alle medvirkende!