Nationalt Videncenter for Sonisk Kulturarv | Metoder, værktøjer og ressourcer i arbejdet med Sonisk Kulturarv

Sted:

dato: Mandag d. 7. april 2025

Tid: kl. 10.30 - 16.15

Mange museer, forsknings- og videninstitutioner har de senere år rettet opmærksomheden mod lyd. Det står klart, at lyd og lytning i dag er en væsentlig del af vores kulturelle arv og identitet. Der er skabt store samlinger af radioudsendelser, musikudgivelser, folkemindeoptagelser m.m., nogle museer er begyndt at indsamle samtidens lyde, og lyd er efterhånden et centralt element i udstillingsdesigns overalt i landet. Det sansende menneske er i fokus – ikke blot for oplevelsen, men også for forståelsen af vores fortid, nutid og fremtid.

Dette første netværksseminar i Nationalt Videncenter for Sonisk Kulturarv samler nationale kompetencer på feltet og søger at kortlægge værdifulde metoder, værktøjer og ressourcer i arbejdet med lyd som indgang til historisk indsigt og erfaring.

RAPPORT

Af Centerleder for SOKU Jacob Kreutzfeldt

Mandag d. 7. april 2025 var det nationale netværk for sonisk kulturarv samlet for første gang. Temaet for dette 1. netværksseminar var Metoder, værktøjer og ressourcer i arbejdet med sonisk kulturarv. Det var en spændende dag på Struer Museum med 49 deltagere på tværs af museer, universiteter og private erhverv.

Seminaret bekræftede behovet for en tværgående og national indsats for at styrke den soniske kulturarv på danske museer. Flere museer beretter om konkrete udfordringer med at indsamle, registrere og bevare lyd, og selv om lyd allerede er et fremherskende element i formidlingen på mange danske museer, er der fortsat stort behov for viden om lydens funktion og virkninger i udstillinger. Overordnet set viste seminaret, at der er stor efterspørgsel efter erfaringsudveksling mht. det faglige arbejde med kulturhistoriens lyd.

Dagen blev indledt med en keynote af professor Holger Schulze: Exhibiting Sonic Heritage: Three Radical Scenarios. Med udgangspunkt i ‘lydens antropologi’ skelnede Schulze mellem tre aspekter af sonisk kulturarv hhv. ‘soniske genstande’, ‘soniske praksisser’ og ‘soniske erfaringer’. Genstande, praksisser og erfaringer er tre sider af den samme sag: tre snit ind i lydens antropologi, som den har formet sig gennem tiden. Schulze var den første af flere på dagen, der refererede til UNESCO’s forskellige kulturarvskonventioner, hvor UNESCOs oprindelige interesse for materiel kulturarv, i 2003 blev udvidet med et begreb om ”immateriel kulturarv”, forstået som værdifulde kulturelle praksisser, der videreføres fra generation til generation. Men ud over genstande og praksisser introducerede Schulze altså også et tredje fokus, nemlig ’sonic experiences’, der nok er den mest udfordrende – og potentielt mest spændende – for kulturhistoriske museer. Spørgsmålet her er: hvordan forstår vi, registrerer vi og formidler vi situationer, hvor verden erfares lydligt?

Interessen for soniske erfaringer er i dag udbredt i det forskningsfelt, der internationalt set går under betegnelsen Sound Studies, og hvor Schulze spiller en fremtrædende rolle. Men en interesse for lyd og lytning som erfaringsform er stadig relativt ny i museumsverden, ligesom den udfordrer kulturarvsbegrebet. Der findes (endnu?) ingen UNESCO-konvention med fokus på erfaringer. Men vi ser allerede eksempler på sound studies-inspirerede forskningsprojekter – også på museer. Et eksempel på det kunne være den kommende udstilling på Københavns Museum ”Lyden af København”, hvor bl.a. erfaringen af støj og stilhed de seneste par hundrede år i København giver indsigt i radikalt forandrede livsverdner.

Eftermiddagen bød på to sessioner med hver to oplæg og efterfølgende diskussion. I den første session om lyd og samlingsudvikling delte museumsinspektør Kamille Hjortkjær fra Greve Museum sine erfaringer med indsamling af samtidslyd. Ud over at lave dokumenterende reallydsoptagelser på udvalgte steder, har Kamilla eksperimenteret med workshops, hvor borgerne selv skulle udvælge og beskrive lyde i deres nærmiljø. Museumsinspektør i SOKU Mads Kullberg delte indsigter fra et SOKU-studie af danske museers håndtering af sonisk kulturarv. Her stod det klart, at det er vanskeligt at finde lyd og lydgivende objekter i det centrale samlingssystem SARA, og at der i samlingspraksissen er en række barrierer, der gør det vanskeligt at arbejde museumsfagligt med kulturarvens lyd – endda også når der er tale om lydgivende objekter som musikinstrumenter og radioapparater.

Samlet set gav diskussionen om lyd og samlingsudvikling et indtryk af lydens relativt lille rolle i museernes samlinger. Det er ikke overraskende, at lyden falder udenfor fokus i museernes genstandssamlinger. Men det stod klart, at der kan gøres en del for at lette museernes arbejde med at indsamle, registrere og bevare lyd. Konkret blev der nævnt termer, kategorier og registreringssystemer for lyd, samt manualer og kurser om indsamling, registrering og lagring af lyddata.

I eftermiddagens anden session om Lyd og formidling fortalte Postdoc på Aarhus Universitet Mia Yates om sit arbejde med Holger Drachmanns Hus, der er en del af Skagens Kunstmuseer. Projektet er her at bruge lyd som en indgangsvinkel til Drachmanns liv og kunstneriske praksis. Undervejs eksperimenteres der med forskellige lydlige formidlingsformer, der kan være med til at bygge bro mellem digteren og den besøgende i husmuseet. Ph.d.-stipendiat Jonas Kirkegaard og Docent Birgitte Folmann – begge fra Sonic College – præsenterede et studie af lyden som formidlingsgreb i udstillingen ”De Første Konger” på Kulturmuseet i Vejle. Publikumsinterviews og -observationer gav indsigt i en den mangefacetterede reception af udstillingens lydside, om end lyden for mange syntes at være så integreret en del af den samlede oplevelse, at det var vanskeligt at skille den fra udstillingens andre faktorer.

Sessionen og den efterfølgende diskussion gav indsigt i spændende fagligt felt: lydens rolle i museumsoplevelsen. Gennem de seneste års styrkede fokus på museernes publikumsudvikling og forvaltning af formidlingsopgaven er der udviklet metoder til at undersøge publikums oplevelse af udstillinger, og lyden spiller en stadigt større rolle. Metodisk er der dog den udfordring for yderligere viden om lydens rolle, at udstillingslyden ofte opfattes som en baggrund ift. andre udstillingselementer, og derfor er svære at evaluere for sig selv. Samtidig udfordres netop det forhold – lydens baggrundskarakter – i forskellige udstillingsprojekter, hvor lyden får lov til at træde frem og spille en mere prominent rolle i den samlede udstilling. Vi vil helt sikkert få mere viden og erfaringer på dette felt gennem de kommende år. Helt konkret efterlyste deltagerne gode manualer med fokus på lydens rolle i udstillinger til brug for museernes egen evaluering af udstillinger.

Samlet set var dagen fyldt med vigtige inputs til os i SOKU. Vi blev – takket være indsigterne fra vores gode talere – klogere på status hvad angår lyd i samlingsudvikling og lyd i formidling. Takket være de mange deltagere fik vi taget temperaturen på det faglige miljø i Danmark, og vi blev bekræftet i, at vi har taget fat på et vigtigt og efterspurgt arbejde. Vi fik indsigt i eksisterende metoder, værktøjer og ressourcer i arbejdet med sonisk kulturarv, og vi fik – ikke mindst - kortlagt hvide pletter og sorte huller hvad angår metoder, værktøjer og ressourcer på feltet.

Tak til alle der bidrog! … og hold os endeligt opdaterede med viden, forslag og tanker.

PROGRAM

fra 10.30 Ankomst og kaffe

11.00 Velkomst og præsentation af Nationalt Videncenter for Sonisk Kulturarv
Jacob Kreutzfeldt, Centerleder for SOKU, Struer Museum
11.15 Museet for Samtidskunst Roskilde i Struer: Ny filial for lydbaseret kunst
Christian Sjovbjerg Jensen, Museumsdirektør Museet for Samtidskunst Roskilde
11.25 Keynote: Exhibiting Sonic Heritage: Three Radical Scenarios
Holger Schulze, Professor og PI Sound Studies Lab, KU
12.00 Diskussion

12.15 – 13.15 Frokost

Session 1: Lyd og samlingsudvikling

13.15 Erfaringer med indsamling af lyd på et kulturhistorisk museum.
Kamilla Hjortkjær, Museumsinspektør Greve Museum
13.35 Kortlægning af sonisk kulturarv.
Mads Kullberg, Museumsinspektør SOKU, Struer Museum
13.55 Diskussion

14.15 – 14.40 Pause

Session 2: Lyd og formidling

14.40 Lyd som tilgang og oplevelsesform i mødet med historiske kunstnerhjem.
Mia Falch Yates, Postdoc og leder af Center for Sound Studies, AU
15.00 Den soniske tråd i museumsoplevelsens materiale.
Jonas Kirkegaard Ph.d.-stipendiat & Birgitte Folmann Docent UC Syd
15.20 Diskussion

15.40 – 16.15 Opsamling og input til centrets videre arbejde

PRÆSENTATIONER

Christian Skovbjerg Jensen: Museet for Samtidskunst Roskilde i Struer: Ny filial for lydbaseret kunst præsenterer værker fra museets samling og aktuelle udstillingsprogram på Struer Museum
Christian Skovbjerg Jensen introducerer til museets nyåbnede filial på Struer Museum og om arbejdet med at aktivere og tilgængeliggøre museets samling og arkiv.

Keynote

Holger Schulze: Exhibiting Sonic Heritage: Three Radical Scenarios
Museums are exhibiting sound in the early 21st century in the form of audio files or video projections, under sound showers or headphone stations, in smartphone apps and playlists, with hyper-directed sound projections, historical reenactments or contemporary sound performances. With these techniques, cultural institutions and exhibition spaces go far beyond displaying selected objects from their collections. They allow visitors not only to encounter the context and historicity of their exhibits, but also to engage with the meanings that these historical objects might have had - or still have. But do these techniques make it possible to present sonic heritage in its most complex and diverse sense? What would be the material collection corpus of sonic heritage?

This talk proposes three radical scenarios for exhibiting sonic heritage from the perspective of an anthropology of sound. The scenarios I propose focus on the three aspects of sonic artefacts, sound practices and sonic experiences. To this end, the talk will discuss the following three questions in relation to exhibition practices and designs: What are sonic artefacts? What are the sound practices that activate sonic artefacts? What are the sonic experiences and affects of a sound heritage composed of these sound practices?

Holger Schulze is professor in musicology at the University of Copenhagen and principal investigator at the Sound Studies Lab. His research moves between a cultural history of the senses, sound in popular culture and the anthropology of media. Currently he works on “The Bloomsbury Handbook of Sound in Museums” (together with Eric de Visscher, Alcina Cortez and Gabriele Rossi Rognoni) and “The Bloomsbury Encyclopedia of Sound Studies” (together with Jennifer Stoever and Michael Bull). Selected Publications: “The Bloomsbury Handbook of the Anthropology of Sound” (2021), “Sound Works: A Cultural Theory of Sound Design” (2019), “The Sonic Persona: An Anthropology of Sound” (2018).

Session 1: Lyd og samlingsudvikling

Kamilla Hjortkjær: Erfaringer med indsamling af lyd på et kulturhistorisk museum
Kamilla Hjortkjær præsenterer de metoder til indsamling og dokumentation af lyd, som Greve Museum har afprøvet og praktiseret over en længere periode. I dette oplæg deles erfaringer – både de gode og de mindre succesfulde - fra konkrete lydindsamlinger på Greve Museum. Hun reflekterer desuden over, hvordan samling og indsamling af kulturhistorisk lyd kan understøtte de eksisterende museumssamlinger og kan bidrage til forståelsen af kulturhistorien.

Kamilla Hjortkjær er museumsinspektør med ansvar for samlingerne på Greve Museum. Hun er Cand. Mag i musikvidenskab og har de seneste år bl.a. beskæftiget sig med hvordan lyd, lydkunst og musik kan integreres i den kulturhistoriske museumsudstilling.

Mads Kullberg: Kortlægning af sonisk kulturarv.
Med projektet “Lyd og samlingsudvikling: kortlægning af praksis for indsamling, registrering og bevaring af sonisk kulturarv i Danmark” undersøger Mads Kullberg hvordan et udvalg af danske kulturinstitutioner forholder sig til sonisk kulturarv gennem indsamling, registrering og dokumentation. I oplægget præsenteres projektets centrale fund, problemstillinger omkring registrering af lydbaseret kulturarv samt perspektiver for udviklingen af fælles metoder og værktøjer til opbygning og udforskningen af soniske samlinger.

Mads Kullberg er ph.d. fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, med afhandlingen: “Om at samle på hændelser”. Han arbejder som freelance webudvikler og som museumsinspektør på SOKU / Struer Museum

Session 2: Lyd og formidling

Mia Yates: Lyd som tilgang og oplevelses form, i mødet med historiske kunstnerhjem
I Drachmanns Hus (Skagens Kunstmuseer) eksperimenteres der med at bruge lydlige tilgange i researcharbejde omkring Holger Drachmanns liv og kunstneriske virke i Skagen omkring år 1900. Samtidig skal lyden afprøves som oplevelsesform, inde i det historiske hus. I oplægget præsenteres de lydlige tilgange i arbejdet med at forstå, hvem Holger Drachmann var som Skagensborger og kunstner. Desuden præsenteres overvejelserne omkring, hvad lyden kan tilgængeliggøre for museumsgæsterne, i deres møde med det historiske sted og mennesket som levede der.

Mia Falch Yates er Ph.d. i museologi, Postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og leder af Center for Sound Studies. Hendes forskning fokuserer på at udvikle og undersøge metoder til formidling af kulturarv.

Jonas Kirkegaard og Birgitte Folmann: Den soniske tråd i museumsoplevelsens materiale
Antropologiske forskningsmetoder anvender ofte observation og interviews som nøgleredskaber i studiet af museumsoplevelser. Disse redskaber giver værdifuld indsigt og er særligt relevante, når man undersøger lydens rolle i museumsudstillinger – selvom det kan være en udfordring at isolere lydens rolle i museumsbesøgets samlede hele.

Med udgangspunkt i personlige erfaringer og teoretiske perspektiver vil vi udforske de metodiske implikationer i undersøgelsen af lyd i museumsmiljøer. Dette omfatter sensoriske, følelsesmæssige, kulturelle og sociale dimensioner. Selvom kvalitativ analyse giver betydelige fordele, vil vi også tage fat på dens begrænsninger og vanskelighederne ved at adskille det "soniske" element fra den komplette museumsoplevelse, hvor lyd interagerer med forskellige erfaringsniveauer – fra subtile følelsesmæssige reaktioner til direkte auditiv information. At anerkende denne kompleksitet er afgørende for at forstå lydens rolle og potentiale for at styrke den besøgendes engagement.

Jonas Kirkegaard er uddannet komponist fra Det Jyske Musikkonservatorium (DIEM), er underviser på Sonic College og ph.d.-stipendiat på Designskolen Kolding. Birgitte Folmann er antropolog og ph.d. fra Aarhus Universitet. Hun er Docent på Sonic College samt UC Syd Forskning og Uddannelsen for Grafisk Kommunikation. Birgitte Folmann er desuden forskningsleder af UC Syds vidensmiljø for atmosfæreforskning.

TRANSPORT

Vi har mulighed for at støtte transport til og fra Struer for et lille antal deltagere. Skriv til os på [email protected], hvis det kan være relevant for dig.

OM SOKU

Nationalt Videncenter for Sonisk Kulturarv (SOKU) er etableret af Struer Museum i samarbejde med Nationalmuseet, Sound Art Lab og Aarhus Universitet.

Centret skal fungere som et nationalt samlingspunkt for viden om sonisk kulturarv. Vi vil arbejde for at øge samarbejdet mellem museer, forsknings- og videninstitutioner og bidrage til den faglige videns- og kompetenceudvikling på feltet.

Dette seminar er det første i en række af årlige netværksseminarer på Struer Museum.